mandag den 2. december 2013

Stop Motion - Slow Motion - In Motion

I dag startede vi optagelser til vores Stop Motion projekt. Tanken var først at bruge iPad og det tilhørende StopMotion program. Men uden stativ og mulighed for kreativitet, valgte vi at bruge programmet MonkeyJam til PC og et webcam, som endte tapet fast på et alternativt stativ.
Eftersom ingen af os har prøvet det før, var det lidt af en prøvelse og derfor prøvede vi os først frem med små film og gik derefter igang med selve projektet. Vi skal optage de 4 årstider og nåede i dag 2 af dem. Vi havde det sjovt i processen og synes alle at resultatet, indtil videre er sjovt og flot. Vi håber det bliver modtaget ligeså af resten af MKD-holdet.


fredag den 29. november 2013

Dagen gik med forberedelse til mandagens optagelser. Vi lånte VNT-lokalet og klippede en masse ansigter, kroppe, dyr, ting og hjemmelavede tegninger ud.
Tidsplan og opsætning blev udarbejdet. Her er en lille teaser:



torsdag den 28. november 2013

I dag påbegyndte vi liniefags-projektet, hvor vi enten skulle vælge at lave en lydmontage, animation, film eller photostory. Vores gruppe (Nete, Flora, Michelle, Betül, Kimmie og undertegnede) har valgt animation og laver her en StopMotion film.

 Handlingen er om en dreng, som går igennem de 4 årstider. Vi bruger udklip fra magasiner/aviser og ting fra naturen. Vi låner en iPad og bruger programmet 'StopMotion'. Arbejdet i dag bestod i rapport-skrivning og idé-udvikling.

onsdag den 27. november 2013



I dag har vi klippet råmateriale sammen, fra vores dag med temaet 'undervisning'.
Vi har brugt iMovie på Mac til at klippe det sammen. Vi har optagelser fra både iPhone og videokamera, så de 2 formater er blandet sammen i den endelige film.

fredag den 22. november 2013



Filmproduktion ved hjælp af iPad og iMovie.
Vi laver en trailer i programmet iMovie. Her kan vælges imellem en række skabeloner i forskellige stilarter. Vi valgte Bollywood-style. Vi laver en trailer om emnet 'Undervisning'.


     



onsdag den 30. oktober 2013

Medie Kommunikation og Digital dannelse


Som led i Pædagoguddannelsen har jeg liniefaget Medie Kommunikation og Digital dannelse, som ser nærmere på børn, unge og brugeres færden på og brug af medierne i senmoderne tider. 
Vi leger selv med medierne for at få en fornemmelse af mediets (på)virkning på os selv. Dermed kan vi bedre sætte os ind i hvordan det bruges af unge. Og vi kan skabe nye læringsmåder via mediet, som kan fremme det sociale aspekt i brugen af mediet.

 Med start på Pædagoguddannelsen d. 2. sep, har vi indtil videre set på og leget med kamera - skygger, bevægelse, kreativitet. 
Efterfølgende har vi arbejdet med lyd. Optagelse af stemmer, klipning af optagelse og dernæst lydeffekter. Alt sammen i helt ukendte redigeringsprogrammer, for at sætte os i unges/brugeres sted. Man behøver faktisk ikke altid en instruktionsbog for at manøvrere rundt i programmet. Det skal bare prøves af.