Her er vores endelige opgave:
Didaktisk relations model
Indhold
Vi besøger
en børnehave i Skovlunde, hvor vi laver et lille projekt på et par timer, med 5
børn. Vi har forberedt nogle ord, som de i fællesskab skal associere over og
finde frem til hvad betyder for dem. De tager et billede af det. Eksempelvis
ordet ”glæde”, som kunne være et sted på legepladsen, hvor de synes det er
sjovt at lege og giver dem glæde. Det kan også være et billede af en af
børnene, som ser glad ud.
Mål
Vores mål
med projektet er at få styrket børnenes brug af mediet til at udtrykke og
formidle sig selv igennem. Samt bruge det digitale medie som det fælles tredje.
Så vi dermed får skabt et fællesskab.
Læringsforudsætninger
Vi har valgt
at bruge 5 børnehavebørn til vores projekt. Børnene er udvalgt af pædagogen vi
har lavet aftale med, så da vi ikke kender børnene i forvejen har vi en generel
forventning om deres kunnen i forhold til vores projekt.
Rammefaktorer
Vi lånte et
kamera fra skolens bibliotek. Projektet foregik i et lille rum omkring et bord.
Vi havde en tidshorisont på 2 timer, men endte kun ud med at bruge 45 minutter,
da børnene ikke kunne fastholdes i aktiviteten længere end det.
Læreprocessor
Vi planlagde
at gå ud fra Klaus Thestrups ”Eksperimenterende fællesskab”, hvor vi startede
ud som ”Mester”, fordi vi ved mere end børnene og fordi vi har et ansvar for at
formidle vores viden videre til børnene. Undervejs i forløbet påtog vi os
rollen som ”Guide”, da vi havde ansvaret for at rammesætte forløbet og sikre os
at alle får mulighed for at deltage, uanset deres kompetencer.
Vi har valgt også at fokusere på æstetiske læreprocesser
grundet at børnene får en mulighed for at udtrykke sig selv via et produkt.
Æstetik rummer fortolkning af os selv, hvor man kommunikerer fra til og om
følelser.
Evaluering/Vurdering
Vi har været
ude i Menigheds Børnehaven i Skovlunde, hvor vi fik afprøvet vores projekt med
5 børn i alderen 4-5 år. Vores mål med projektet var bl.a. at få styrket deres
brug af mediet som formidling. Underves i forløbet fandt vi frem til, at ordene
vi har valgt, var for svære for nogle af børnene, og de derved ikke var i flow.
Vores mål blev ikke indfriet, da tidshorisonten var for kort, så det var
begrænset hvor meget deres brug af mediet, kunne nå at blive styrket. Vores plan var at det skulle blive et fælles
projekt for børnene og derved få skabt det fælles tredje, men da børnene ikke
har udviklet deres sociale kompetencer endnu, var det næsten umuligt at få dem
til at samarbejde om det fælles projekt. Vi havde en af de faste pædagoger med
undervejs, hvilket gjorde at samtalen mellem børnene om de forskellige ord,
kunne opretholdes. Hun var god til at
spørge ind til hvad ordet betød for dem, hvilket havde været svært for os da vi
ikke rigtig kendte noget til de forskellige børn.
Vi valgte at
gå ud fra Klaus Thestrups model: ”eksperimenterende fællesskaber”, da det gav
mening for os, fordi vi startede ud med at formidle vores viden videre til
børnene, hvorefter de skulle afprøve vores medieleg. Da det for nogle af børnene,
var helt nyt at bruge et kamera, trådte vi ind i rollen som Guide. Ligeså når
ordene skulle forklares. Vi guidede børnene, så alle blev set og hørt og alle
børn fik mulighed for at deltage, uanset deres kompetencer.
I projektet
havde vi indtænkt æstetiske læreprocesser, hvilket kom til udtryk ved at de fik
ord, hvor de derefter kunne udtrykke sig via et medie, som i vores tilfælde var
et kamera.
Vi har
snakket i gruppen efterfølgende om projektet mht. hvad vi kunne have gjort
anerledes og hvad der fungerede. Vi var ret enige om at, de ord vi havde valgt
såsom ”ked af det” og ”elsker” var for sværere i forhold til målgruppen, da de
ikke vidste hvordan de skulle formidle det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar