Fremlæggelse

I dag fremlagde vi vores medie projekt. Vi fik fortalt det vi havde planlagt og derudover reflekteret videre under fremlæggelsen. Vi fik en masse kommentarer, som kunne gøre projektet endnu bedre og nemmere. Vi havde i forvejen lidt svært ved sværhedsgraden og målgruppen og til det kom nogle ideer om at gøre det lettere for målgruppen med andre ord, eller mere samarbejde om ordene med målgruppen. Projektet kan videreudvikles til et andet projekt og evt. ude i næste praktik.
Alt i alt en god oplevelse, at præsentere projektet og få feedback.

Didaktisk relationsmodel

I dag har vi haft vejledning med Stine. Vi fremlagde hvad vi har lavet indtil nu, for at høre om vi var på rette vej. Resten af dagen har vi rettet vores opgave igennem og reflekteret over hele fores forløb i MKD. Vi har derudover lavet diasshow til fremlæggelsen.

Her er vores endelige opgave:

 

 

 

 

Didaktisk relations model

Indhold

Vi besøger en børnehave i Skovlunde, hvor vi laver et lille projekt på et par timer, med 5 børn. Vi har forberedt nogle ord, som de i fællesskab skal associere over og finde frem til hvad betyder for dem. De tager et billede af det. Eksempelvis ordet ”glæde”, som kunne være et sted på legepladsen, hvor de synes det er sjovt at lege og giver dem glæde. Det kan også være et billede af en af børnene, som ser glad ud.

Mål

Vores mål med projektet er at få styrket børnenes brug af mediet til at udtrykke og formidle sig selv igennem. Samt bruge det digitale medie som det fælles tredje. Så vi dermed får skabt et fællesskab.

Læringsforudsætninger

Vi har valgt at bruge 5 børnehavebørn til vores projekt. Børnene er udvalgt af pædagogen vi har lavet aftale med, så da vi ikke kender børnene i forvejen har vi en generel forventning om deres kunnen i forhold til vores projekt.

Rammefaktorer

Vi lånte et kamera fra skolens bibliotek. Projektet foregik i et lille rum omkring et bord. Vi havde en tidshorisont på 2 timer, men endte kun ud med at bruge 45 minutter, da børnene ikke kunne fastholdes i aktiviteten længere end det.

Læreprocessor

Vi planlagde at gå ud fra Klaus Thestrups ”Eksperimenterende fællesskab”, hvor vi startede ud som ”Mester”, fordi vi ved mere end børnene og fordi vi har et ansvar for at formidle vores viden videre til børnene. Undervejs i forløbet påtog vi os rollen som ”Guide”, da vi havde ansvaret for at rammesætte forløbet og sikre os at alle får mulighed for at deltage, uanset deres kompetencer.                      

                      

Vi har valgt også at fokusere på æstetiske læreprocesser grundet at børnene får en mulighed for at udtrykke sig selv via et produkt. Æstetik rummer fortolkning af os selv, hvor man kommunikerer fra til og om følelser. 

 

Evaluering/Vurdering

Vi har været ude i Menigheds Børnehaven i Skovlunde, hvor vi fik afprøvet vores projekt med 5 børn i alderen 4-5 år. Vores mål med projektet var bl.a. at få styrket deres brug af mediet som formidling. Underves i forløbet fandt vi frem til, at ordene vi har valgt, var for svære for nogle af børnene, og de derved ikke var i flow. Vores mål blev ikke indfriet, da tidshorisonten var for kort, så det var begrænset hvor meget deres brug af mediet, kunne nå at blive styrket.  Vores plan var at det skulle blive et fælles projekt for børnene og derved få skabt det fælles tredje, men da børnene ikke har udviklet deres sociale kompetencer endnu, var det næsten umuligt at få dem til at samarbejde om det fælles projekt. Vi havde en af de faste pædagoger med undervejs, hvilket gjorde at samtalen mellem børnene om de forskellige ord, kunne opretholdes.  Hun var god til at spørge ind til hvad ordet betød for dem, hvilket havde været svært for os da vi ikke rigtig kendte noget til de forskellige børn.

Vi valgte at gå ud fra Klaus Thestrups model: ”eksperimenterende fællesskaber”, da det gav mening for os, fordi vi startede ud med at formidle vores viden videre til børnene, hvorefter de skulle afprøve vores medieleg. Da det for nogle af børnene, var helt nyt at bruge et kamera, trådte vi ind i rollen som Guide. Ligeså når ordene skulle forklares. Vi guidede børnene, så alle blev set og hørt og alle børn fik mulighed for at deltage, uanset deres kompetencer.

I projektet havde vi indtænkt æstetiske læreprocesser, hvilket kom til udtryk ved at de fik ord, hvor de derefter kunne udtrykke sig via et medie, som i vores tilfælde var et kamera.

Vi har snakket i gruppen efterfølgende om projektet mht. hvad vi kunne have gjort anerledes og hvad der fungerede. Vi var ret enige om at, de ord vi havde valgt såsom ”ked af det” og ”elsker” var for sværere i forhold til målgruppen, da de ikke vidste hvordan de skulle formidle det.

Udførelse af vores projekt!

I dag har vi været på besøg i Menigheds Børnehave, for at udføre vores MKD projekt. Forløbet gik fint, men der var udfordringer undervejs, hvilket vi også havde forudset. Vi fandt bl.a. ud af at vores projekt var for svært i forhold til vores målgruppe. Hvis vi havde haft længere tid og mere kendskab til børnene, så alle parter følte sig trygge, havde vi måske haft nemmere ved at planlægge et projekt hvor børnene var i flow.
Efter besøget har vi reflekteret og skrevet vores tanker ned i vores didaktiske relationsmodel.

                                                        Eksempel på billede, ud fra ord:

 

MKD projekt, 4. semester. "Besøg i institution".

Vi har i dag, i gruppen lagt vægt på vores skriftlige produkt, som er Hiim og Hippes didaktiske relations model. Vi har derudover forberedt vores besøg i morgen, i en institution i Skovlunde, hvor vi skal udføre vores produkt, som er en samarbejdsopgave. De får uddelt nogle ord, som vi finder på, hvorefter de i fællesskab skal tage billeder, som forklarer ordet.

Æstetiske læreprocessor

De æstetiske udtryk og indtryk foregår gennem vores sanser.

-Og skærpes via vores fantasi og kreativitet.

-Æstetik er sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som i særlig grad kan kommunikere fra, til og om følelser.

-En æstetisk læreproces er en proces, hvori den æstetiske læremåde er primær, og hvorved man gennem brug af æstetiske medier omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden.



”Kernen i den æstetiske læreproces er, at man gennem æstetisk virksomhed omsætter sine indtryk af verden til medierede udtryk. I denne proces arbejder den enkelte aktivt skabende med at sætte symbolsk form på sine oplevelser og erfaringer”. Austring og Sørensen

Mediering:

Den proces, hvori den enkeltes udtryk tilpasses og omformes i

forhold til et valgt medie (Medie; et etableret formsprog).

Vi, som pædagoger, skal skabe plads til at barnets kreativitet og fantasi kan vokse og udvikle sig, så disse kan blive udtrykt på æstetisk vis.

I min 2. praktik lavede jeg et medieforløb med 2 piger på 2,5 år. De skulle, med iPad, selv tage billeder af sig selv. De skulle tage billeder af næse, øje, mund, øre osv. Jeg hjalp lidt undervejs, da de hurtigt blev distraheret og ikke selv kunne styre iPad'en. De var meget optagede og spændte på projektet og syntes det var ret mærkeligt at se sig selv i selfie-kameraet. Vi tog billederne og til næste gang printede jeg dem ud og vi kiggede på dem, for at de skulle genkende sig selv. Vi hang billederne op på spejlet, så de samtidig kunne se sig selv ved siden af billedet. Jeg kunne se at de fik et nyt syn på sig selv og de ansigtsdele vi havde fotograferet. De havde lidt svært ved at se sig selv på denne måde. Men ved en masse gentagelser blev de trygge ved billederne. Vi legede med ansigtsudtryk for at undersøge hvilke muligheder det havde. De blev mere bevidste om ansigtet og hvordan det kan fremstå. De kunne udtrykke sig selv og deres følelser igennem et billede eller et udtryk i spejlet. Jeg spurgte ind til hvordan man ser ud når man er glad, sur, ked osv. Hvilket de længe stod og kiggede på i spejlet.
De tillærte sig derved en måde at udtrykke sig på. De så sig selv i kameraet og udtrykte sig selv og egne følelser, hvilket gjorde det til en æstetisk læreproces.    

Opsamling

Vi opsamler i dag, på vores tidligere MKD lektioner.

 

 

 

Vi snakker om Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, som er et got redskab til at planlægge en pædagogisk aktivitet eller projekt. 6 punkter som skal overvejes inden påbegyndt aktivitet. Læringsforudsætninger: Hvad er barnet i stand til at lære. Både i forhold til alder, men også den viden man har om det pågældende barn. Rammefaktorer: Hvor og hvordan skal projektet forløbe. Hvad skal der bruges af redskaber og udstyr. Hvor lang tid og hvor mange.Indhold: Hvad handler selve projektet om. Hvad skal der ske, hvorfor og hvordan. Mål: Hvad skal forløbet ende ud med. Hvad skal barnet lære og hvilke kompetencer skal opnås. Tegn: Er der undervejs tegn på at barnet lærer og viser engagement. Læreprocesson: Hvilke teorier og tanker er i spil i projektet og hvorfor. Vurdering/Evaluering: Hvordan forløb projektet, hvad har vi og de lært. Hvad kan gøres bedre næste gang og hvorfor.

 

 

 

 

Eksperimenterende fællesskaber af Klaus Thestrup:

 

 

 

 

Klaus Thestrups model er en god indgang til hvordan man skal agere i et samspil med børn. Som regel vil man lægge ud med at være Mester, som den altvidende og en der skal lære fra sig. Dernæst vil man bevæge sig over i Guide rollen, hvor man er på sidelinjen og giver plads til børnene, men samtidig kommer med hjælp, hvis der er brug for det. Om Aktør-rollen indtages, kommer an på projektet, vil jeg mene. Det er ikke sikkert at det er passende at man er aktør i et projekt for børn, hvor det er en aktivitet for dem og ikke mig. Men på den anden side, kan aktiviteten helt naturligt lægge op til at jeg er Aktør.

 

 

Medieleg er leg med fortællinger

Medieleg er leg foran en computer/tablet

Medieleg er leg med selve teknikken

Medieleg er leg med andre på nettet

 

 

Stop Motion - Slow Motion - In Motion

I dag startede vi optagelser til vores Stop Motion projekt. Tanken var først at bruge iPad og det tilhørende StopMotion program. Men uden stativ og mulighed for kreativitet, valgte vi at bruge programmet MonkeyJam til PC og et webcam, som endte tapet fast på et alternativt stativ.
Eftersom ingen af os har prøvet det før, var det lidt af en prøvelse og derfor prøvede vi os først frem med små film og gik derefter igang med selve projektet. Vi skal optage de 4 årstider og nåede i dag 2 af dem. Vi havde det sjovt i processen og synes alle at resultatet, indtil videre er sjovt og flot. Vi håber det bliver modtaget ligeså af resten af MKD-holdet.