Her ses vores Explain everything video, om brugen af ComicLife3:

https://www.youtube.com/watch?v=WzpWbhxmcbo

I den forgangne uge har vi færdiggjort vores video og opgave, som er et forløb for SFO børn. Vores video er en beretning om en 8-årig dreng, som har det svært i skolen og mor er sjældent hjemme. Vi prøver at skildre hans verden ved hjælp af effekter og filtre. Vi veksler imellem sort/hvis og farve, men hele tiden med et tegneseriefilter på. Dette gør vi, fordi vi mener at SFO børn er optaget af tegnefilm/-serie verden. Det er meningen at børn i SFO skal se vores film, snakke om den og få italesat eventuelle problemstillinger i forhold til temaet. Derefter skal de selv enten lave deres egen film om emnet eller lave en tegneserie i ComicLife 3. Undervejs skal de evaluerer hinanden og til sidst vise deres produktion frem og evaluere på hele forløbet.

Her er den endelige videoproduktion;
"Victor"

                                                         MKD Projekt

Udarbejdet af: Pernille Pape – sk13347.  Thomas Christensen - sk13568. Karen von Freiesleben – sk13564

Målgruppeanalyse:

I vores målgruppeanalyse vil vi bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel.

Den didaktiske relations model består af 6 dele. Læringsforudsætninger, Rammefaktorer, Mål, indhold, læreprocessen og vurdering/evaluering.


Læringsforudsætninger:

Vi tager udgangspunkt i Vadgård SFO i Gladsaxe kommune. Børnene er delt op i 3 aldersområder. Kometen er 2.-3. klasse, Galaxen er 1. klasse og Planeten er bh. I forhold til læringsforudsætninger med digitale medier har Gladsaxe kommune købt iPads i til alle børn i kommunen. Hvilket gør at børnene i denne kommune burde have et godt kendskab til iPads. De bruger dem også i dagligdagen til Pædagogisk og læringsorienteret undervisning. Forældrene er også blevet sat ind i at de skal motivere og rose børnene for at benytte dem, hvilket giver dem en større chance for at blive hurtigere fortrolig med programmerne. (Vadgård skole, u.å.)

(Gladsaxe kommune, 2015)

Børn i dag, møder mediet allerede i vuggestuen, i legetøjet, som blinker og spiller musik. Senere i computerspil og Apps. Og til spillene hører en masse figurer og udklædningstøj og remedier. Børnene (og deres forældre) gøres til forbrugere af medieverdenen. (Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A.(2015):62)

Børn og unge oplever mange ting igennem medierne, i vores samfund, hvilket er en del af deres kulturforståelse. Medierne er en stor del af den generelle kultur, så det er vigtigt at børn og unge får den rigtige tilgang til dette. Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A.(2015):53) Politikere har med dette for øje, udviklet en kulturkanon, som skal sørge for at børnene får den rette kulturforståelse. (Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A.(2015):56) Kanonen indeholder også teater, litteratur og kunst.

Rammefaktorer:
Et stort køkkenalrum hvor børnene er med til at lave mad. Der er to gange, hvor der ligger 4 lokaler på hver gang. Et af lokalerne er et medierum. Da Pernille var på kontaktbesøg havde de ikke tid til at hun kunne se faciliteterne i medierummet. Da selve kommunen har givet iPads til alle børnene i kommunen med henblik på at fremme deres digitale kompetencer, skulle der være en god mulighed for at alle børnene kunne deltage på lige fod og med lige muligheder. Det gør det også nemmere at de hver især har en iPad, så de kan gå hjem og prøve at arbejde videre med det. Forældrenes orientering omkring brug af iPads gør at de kan vejlede og støtte dem i at prøve sig frem i de forskellige programmer på iPaden.


Mål:
At lave en video som henvender sig til målgruppen. Vi har valgt at lave en video som handler om mobning/ensomhed. Målet er at skabe øget fokus omkring det på en sjov og interessant måde. Det skal give børnene inspiration til at sige fra over for mobning. De skal også vise at børnene ikke alene om mobning. Samtidigt skal dette give dem nysgerrighed til selv at afprøve iPads til tegneserier, filme og videoredigering som forhåbentligt på sigt kan give dem kompetencer til at mestre disse programmer.

Børn og unge udvikler hurtigt kompetencer og forståelse for mediets virken. Pædagoger og andre forbilleder skal sørge for at børnene lærer de rigtige spilleregler for brugen af medierne.

Børn i denne alder er ved at skabe sin identitet og ønsker anderkendelse for hvem de er. Anderkendelse søger de måske via nettet og igen er det vores job at skabe en balance i det virkelige liv og det virtuelle liv på sociale foras. (Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A.(2015):67) Indhold

Vi skal lave en video som vi laver i premiere elements. Denne video indeholder 3 sekvenser en start, en midte og en slutning. Videoen har elementer af greenscreen hvor det er meningen vi vil vise Victor i hans Drømme/fantasiverden, som giver filmen en speciel stemning.


Læreprocessen:
De skal lære om mobning. Det skal udvide deres horisont omkring hvad digitale medier er i stand til. De skal også lære at kunne læse budskabet i filmen og filmens formsprog. Børnene skal have en Læringsproces igennem øvelser og samtaler med pædagogen omkring hvad mobning er, og hvordan kan vi se i filmen at handler om det. Derudover skal børnene også tilegne sig kompetencer inden for brugen af mediet. De skal enten filme eller tage billeder og bruge dem i comiclife.

Der opstår en uformel læring i legen med medier. Uformel, i den form at det er en skjult dagsorden fra lærerens/pædagogens side, hvad børnene skal lære. I vores tilfælde er det samarbejde og udvikling af kompetencer i mediets verden. (Nyboe, L. (2009):75) ”Den lærende er er aktiv deltager i sin egen læreproces. Med andre ord lader barnet eller den unge sig ikke socialisere; Han eller hun socialiserer sig” (s. 75) Typisk, i uformelle læringsprocessor, skabes et legefællesskab og ved at have færdigheder inden for medier, får man en adgangsbillet til fællesskabet. (Nyboe, L. (2009):77)

Vurdering/evaluering:
Hvert enkelt bliver hørt om de synes det har været sjovt og interessant. De bliver også spurgt om de synes det vil være interessant selv og prøve og dykke dybere ned i at filme og videoredigere. Hvad har børnene syntes der har været godt og hvad har været mindre godt? Var det for svært- eller for nemt? Hvad kunne man tage med hvis projektet skulle videreføreres?

· § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. (Folkeskoleloven, 2014)

Ud fra § 1 i folkeskoleloven kan man se at børnene skal have motivation til at lære og uddanne sig mere, samtidig med de skal have forståelse for andre landes kulturer. Her vil digitale medier være relevante da det er en ny og spændende måde at lære på, som giver børnene kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet hvor netop digitale medier/digital information spiller en større og større rolle. Med hensyn til forståelse af andre landes kulturer kan digitale medier gøre det nemmere at kommunikere med folk fra andre kulturer. Man kan f.eks. have såkaldte pennevenner hvor man gennem digitale medier skriver, skyper, taler osv. Derfor er digitale medier så nyttige at bruge i undervisningen, fordi de giver nem adgang til at komme kontakt med personer fra andre lande med en anden kultur. Dertil kan knyttes, at selve videns søgning på eks. Google, er meget let tilgængeligt.

Mediet kan sagtens inkludere de 6 læreplanstemaer. Forskellige apps og indbyggede funktioner kan øge børnenes samarbejde/sociale kompetencer. Naturen kan foreviges og snakkes om via et foto eller videooptagelse. Internettet kan også bruges til videns søgning om diverse planter. Kulturfænomener kan være diverse oplysende film og kulturberetninger. Der findes en masse prorammer, hvor børn kan få styrket deres sprog og matematiske kompetencer, igennem leg. I visse programmer kan barnets krop være en del af grafikken og dermed tvinge barnet til at bevæge sig og få forståelse for sin egen krop. Eksempelvis er en Wii et godt redskab for bevægelse og koordinering.

Børn fra 6-11 år er lige startet i skole og i denne tid med medier over alt, har børnene brug for voksen guide til brugen af medierne, så det ikke tager overhånd.

7-trinsmodellen

Trin	Indhold	Aktivitet
1.      Impuls	Filmen vises for at skabe indtryk. Der vil give dem behov og lyst til at udtrykke sig.	Vi viser vores filmproduktion for børnene. Den handler om Victor, som er ked af at gå i skole, fordi han ikke er så godt til at stave og er meget alene i hjemmet. Efter filmen snakker vi med børnene om ensomhed, deres hverdag i hjemmet og venskab, hvor man passer på hinanden. Alt dette skal give inspiration og give ideer til børnenes udfoldelser.
2.     Optakt	Her tages de konkrete problemstillinger op. Lave rollespilsøvelser for at Skabe en form for indlevelse   i aktiviteten.	Børn og pædagoger laver små rollespilsøvelser og får eventuelle problematikker i tale. I denne proces viser vi børnene vores tutorials om redigering i Adobe Premiere Elements og Comiclife.
3.     Eksperiment	Her kan de bruge deres rollespilsøvelser til redigering/tegneserier. De forbedre og øver deres mediekompetencer.	Børnene skal ud fra vores film og rollespilsøvelserne, lave enten en film eller en tegneserie med samme tema.
4.     Udveksling	Der fortælles om det forløberige indhold i projektet. Giver hinanden ideer til det videre forløb og der fortælles af pædagoger, om eventuelle løsninger på problemer som der måske kunne opstå.	Børnene viser undervejs hinanden, hvad de har udrettet, indtil videre. De giver hinanden feedback. Her hjælper pædagogen børnene, så det bliver i en ordentlig tone.
5.     Fordybelse	Her skabes det færdige produkt ud fra de erfaringer og hjælp som de har fået ved den tidligere udveksling.	Filmen eller tegneserien færdiggøres, ved hjælp af pædagogens kompetencer.
6.     Præsentation	Produkterne præsenteres i trygge omgivelser og børnene støttes i præsentationerne af pædagogerne. Pædagogerne roses.	Der skabes et hyggeligt rum, til børnenes præsentation af deres produkter. Dette skal gøre at de føler sig trygge ved at vise det og at der er et rum for alle til at ytre sig. Deres produktioner udstilles, så andre i huset også kan få glæde af det og kommentere det.
7.     Evaluering	Pædagogerne skal her spørge ind til processen. Børnene spørges ind til motivation/lyst, proces, produkt. Med henblik på at videreføre aktiviteterne med de bedst mulige justeringer.	Børnene samles og her kan de ytre sig om hele processen. Hvad var godt og hvad var skidt? Kunne børnene bruge det til noget. Og har pædagogerne ligeledes lært noget af processen.

Litteratur liste:
Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A. (2015) Barn i en mediekultur. I: Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A. Medier og digitalkultur. (s. 62) Aarhus C: Systime Profession

Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A. (2015) Normativ og deskripsiv tilgang. I: Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A. Medier og digitalkultur. (s. 56) Aarhus C: Systime Profession

Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A. (2015) Kulturbegreber. I: Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A. Medier og digitalkultur. (s. 53) Aarhus C: Systime Profession

Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A. (2015) Ung i en mediekultur. I: Jørnø, R., Christiansen, R. & Hestbech, A. Medier og digitalkultur. (s. 67) Aarhus C: Systime Profession

Nyboe, L. (2009) Uformel læring som socialisation. I: Nyboe, L. Digital dannelse. (s. 75) Frederiksberg: Frydenlund

Nyboe, L. (2009) Læring – kompetence og dannelse. I: Nyboe, L. Digital dannelse. (s. 77) Frederiksberg: Frydenlund

Hiim, H. & Hippe, E. (2010). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. (2.udgave) (s.73) København: Gyldendals Lærerbibliotek

Austring, B. (2013) Fortælling hjælper børn på plads i verden. I: Mark, K. Pædagogers arbejde med sprog og billeder. København K: Akademisk forlag

Folkeskoleloven (2014)  Lokaliseret 1. december 2015 på Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970

Vadgård skole/SFO (u.å.) Lokaliseret 26. november 2015 på Vadgård skole: http://vadgaardskole.skoleporten.dk/sp

Det Kgl. Vajsens Fritidshjem – Målgruppeanalyse

Fritidshjemmet ligger på Nørre Farimagsgade i et folkerigt område. Det er oprettet for Det Kgl. Vajsenhus skole og modtager fortrinsvist børn herfra; børn af enlige forsørgere, børn i familiepleje eller forældreløse børn.

Det hele startede i 1945, da nogle læreinder ved det Kgl. Vajsenhus skole mente, at de yngste elever ikke burde gå på gaden alene, imens deres enlige mødre var på arbejde. Det blev besluttet at oprette en fritidsordning på Vajsenhuset, hvor eleverne kunne opholde sig indtil kl. 16.30 og samtidig kunne for hjælp til lektier. I starten var der tilmeldt 50 børn.

I dag er der tilmeldt 65 børn, men generelt er der ca 40 børn i huset. Flere af børnene kommer fra et skilsmissehjem og er mærket af hjemmets problemer og personalet skal tit konferere med forældrene. Andre børn er donor børn og har dermed kun en mor. Og andre har en ret ”normal” familie konstellation. Huet emmer af at der er plads og rum til alle. Der er mange krea-rum, hvor børnene kan skrive sig på kø-lister, så alle får tur. Specielt medierummet er populært. Børnene kommer fra skolen, som er nabohuset, ved 13-tiden og derfra har de frit spil for resten af dagen. De kan skrive sig på de forskellige små værksteder eller fordybe sig i lektier og hente hjælp fra en voksen. Der er også plads til bare at være sig selv, hvis det er nødvendigt.

Personalet holder møder hver torsdag, hvor enkelte lærere og evt. udefrakommende, så som en specialist eller anden fagperson, deltager. På mødet snakkes om konflikter, specifikke episoder, enkelte børn, hvis det er nødvendigt. Der sparres med lærerne. En gang om måneden er dette personalemøde et planlægningsmøde, hvor den kommende måneds aktiviteter nedskrives.  

Mobilpolitik

Mobiltelefoner er en stor del af vores hverdag, og det er en udvikling, der er kommet for at blive. Derfor er der behov for at lave nogle retningslinjer for brugen af disse.

Vi mener, at det også er institutionens opgave, sammen med jer forældre at give børnene en god kultur på dette område. I den forbindelse har vi lavet nedenstående punkter, som vi forventer I forældre er opmærksomme på og taler med jeres barn om.

Først og fremmest vil vi minde jer forældre om at bruge telefonen med omtanke. En SMS eller et opkald er forstyrrende og med til at ødelægge lege og aktiviteter for jeres barn.

1.      Det er ikke tilladt at optage billeder, video eller lave lyd optagelser af andre personer fritidshjemmet. Det er ubehageligt at blive fotograferet eller video filmet hvis man ikke ved det, eller ikke har lyst til det. For at det ikke skal give anledning til ubehagelige episoder, har vi besluttet, at børnene ikke må bruge disse funktioner på mobiltelefonen. Foto, video eller lydoptagelser med mobiltelefonen må kun foregå i særlige tilfælde med personalets tilladelse.

2.      På fritidshjemmet fører vi dagligt kontrol, med hvilke børn der møder. Når et barn er registreret som fremmødt, har fritidshjemmet tilsynspligt med barnet, indtil barnet afhentes, eller efter aftale sendes hjem, hvilket også registreres. Derfor skal i være opmærksomme på, at aftaler om at gå hjem fra fritidshjem skal laves med fritidshjemmet via Iportalen og ikke kun med jeres barn. Medmindre jeres barn har selvbestemmer. I forældre er forpligtede til at holde os opdaterede.

3.      Oplever i at blive ringet op af jeres barn, som er ked af det eller har været i en konflikt, så opfordrer altid barnet til at søge en voksen på fritidshjemmet. Konflikter skal løses blandt de implicerede parter på stedet og ikke via samtale med forældre over mobiltelefonen.

4.      Vores forventninger er, at inden I giver jeres barn en mobiltelefon med på fritidshjemmet, har I instrueret jeres barn i god og fornuftig brug af denne. Eksempelvis at mobiltelefonen ikke er i brug når man spiser, deltager i en aktivitet eller andre sociale sammenhænge, da dette kan virke forstyrrende og også uhøfligt.

5.      Internet på mobiltelefoner er ikke tilladt, da det ikke er muligt for os at sortere i, hvad børnene har adgang til på nettet. Vi mener heller ikke, at det er hensigtsmæssigt, at børnene har fri adgang til de sociale medier uden vejledning fra voksne.

Hvis barnet ikke kan administrere reglerne for brug af mobiltelefonen på fritidshjemmet, inddrages den og udleveres, når barnet går hjem.

Det er på eget ansvar at medbringe mobiltelefoner. Fritidshjemmet dækker ikke bortkommende eller ødelagte telefoner. Der er mulighed for at aflevere mobiltelefonen slukket på kontoret, hvis den ikke skal bruges.

Computerpolitik

Hvorfor computere på fritidshjemmet?

• Computere er en integreret del af børn og voksnes hverdag. Derfor skal alle børn på Det Kgl. Vajsenhus have mulighed for at blive fortrolige med nutidens teknologi.
• Computere styrker børnenes kompetencer.*
• Computere giver børn sociale relationer.

*Styrker øje-hånd koordinationen, at spille forskellige spil, der blandt andet styrker koncentrationsevnen, finmotorikken, reaktionsevnen, evnen til at løse problemer og tænke strategisk.

Regler for brug af computere på fritidshjemmet

• En voksen skriver barnet/børnene på en liste uden for computerrummet. Et barn må spille en halv time om dagen alene og flere børn, som spiller sammen, må spille en time.
• Mandag må 0 kl. ikke spille, tirsdag må 1 kl. ikke spille,onsdag må 2 kl.ikke spille, torsdag må 3 kl.ikke spille og fredag må alle spille.
• Børnene må ikke have spil og lignende med hjemmefra, fordi personalet skal kunne kontrollere hvilke spil, der spilles og fordi rummet skal rumme lige muligheder for alle børn.

Hvordan vælger vi spil?

Vi går primært efter spil, hvor der er mulighed for at flere børn kan deltage på samme tid for blandt andet at styrke det sociale element.

Vi forsøger at have et alsidigt udvalg af spil for at kunne stimulere og udfordre størstedelen af børnegruppen.

I forhold til vold skelner vi imellem, hvor virkelighedstro spillet er. Det vil sige at vi for eksempel skelner mellem figurer, der ligner almindelig mennesker og fantasifigurer. Vurderer vi, at spillet er for virkelighedstro, spilles det ikke på fritidshjemmet (heller ikke på medbragte spillemaskiner). Derfor er spil som GTA ikke tilladt på fritidshjemmet.

Med hensyn til spillene kigger vi på den rating, der er på spillet (PEGI-rating). PEGI er en forkortelse af Pan European Game Information. Den kan vejlede os om, hvorvidt

Indholdet af et spil er passende for aldersgruppen af børn på fritidshjemmet. PEGI-ratings er således ikke lov eller forbud, men er blot ment som retningslinjer, hvorfor det altid vil være pædagogernes faglige vurdering, der bestemmer, om et spil tillades eller ej.

I dag har vi i Screen o Matic lavet instruktionsvideoer om diverse programmer vi har været igennem i MKD-forløbet. Det er et program, hvor man kan filme skærmen, man arbejder på og samtidig optage lyd, hvor man forklarer hvad man laver på skærmen. Skide smart!!

Vi har lavet 2 instruktionsvideoer til Adobe Premiere Elements. En hvor vi redigerer video og lyd og en hvor vi laver effekter med bevægelse of forstørrelse af et objekt. Vi har også lavet en til programmet Comiclife 3, hvor vi i forrige uge lavede en tegneserie.

Her er den første i Adobe premiere Elements, med de grundlæggende muligheder:
https://www.youtube.com/watch?v=vGpDgzf7BOU

Her er den anden i Adobe Premiere Elements, med brug af og redigering af effekter:
https://www.youtube.com/watch?v=bndKGxNwLlA

Her er instruktionsvideoen for Comiclife 3:
https://www.youtube.com/watch?v=p4PUDot6d00

Vi havde en del tekniske problemer med at få lavet noget i Explain Everything. Vi lagde videoerne op på Google Drive, men den lånte iPad kunne ikke finde videoerne og samtidig spurgte iPad'en om en iCloud kode, hvert 5. min. Det har vi ikke, og kunne derfor ikke rigtig komme videre med opgaverne, hvilket var ret frustrerende. Så dermed ingen Explain Everything-videoer.

https://www.youtube.com/watch?v=6OT-tHipikI&feature=youtu.be

I ovenstående link, ses vores video, lavet i Adobe Premiere Elements. Vi har fundet en video på youtube, hentet den ned uden lyd ved at skrive "pwn" foran youtube i adressefeltet i browseren.
derefter finder vi vores underlægningslyd og lydeffekter i freesound.org. Alt downloades til computeren, så vi senere kan hive det ind i videoredigeringsprogrammet.

Opsamling:

Vi benyttede os ikke af historieboard, men snakkede istedet løbende om tegneseriens forløb, og gik så i gang. I et tegneserie-forløb med SFO børn er det nok mere optimalt at børnene benytter sig af historieboard, så de har et overblik.
Sammen med en anden gruppe evaluerer vi på vores tegneserie og vores opbygning. Vi snakkede om at vores billeder (som Helle har nævnt) ikke helt passer sammen med vores tekst. Det kan være pga vores billeder, som er stilbilleder fra plakater på gangen i skolen. Ved brug af egne billeder og et historieboard, så kunne vi have styret historien helt. Vi ønskede at prøve programmet af og se hvor tilgængeligt det var, med meget få midler. Og dermed nemmere for børn.
Vi brugte ikke voldsomt meget tid på billedbeskæring, da vi ikke kendte programmet så godt og derfor lagde mest vægt på at lære programmet at kende.
Vi mener at programmet er meget brugervenligt. Og let tilgængeligt for børn, efter en grundig gennemgang af en kyndig guide.
Vi tænker klart at det er oplagt at benytte programmet i vores praktik i hver vores SFO.

Den anden gruppe, lavede deres tegneserie ud fra en historie de tidligere havde lavet. De brugte tidligere fortælling som historieboard. Deres intention var fantasi/komik og de fandt appen væsentlig tilgængelig til deres målgruppe, hvis man lige satte dem ind i hvordan man benytter appen.

Herunder ses den anden gruppes tegneserie:

 

Dernæst snakkede vi med den anden gruppe om hver vores moodboard til vores lille film-klippe proces.

Vores Moodboard:

Vi tager udgangspunkt i vores eksisterende historie om Victor, med problemer i skolen.
Genren i vores film er drama!
Vi vil gerne skabe en stemning omkring Victor, så det ses hvor trist og sørgmodig han er. Det gør vi ved at tage stilbilleder og filmoptagelser i sort/hvid, bortset fra når der er lykkelige begivenheder i filmen. Herunder ses vores moodboard billeder:

Vi planlagde at filme dagen efter og havde aftale med lærer om at låne videokamera, men der var intet bånd i kameraet og intet memorycard i nogle af de andre kameraer, så vores billeder kommer ikke til at være inspiration til vores film, alligevel. Vi finder i stedet en video fra youtube og leger med effekter og lyd.

 

Ovenstående er en lille video fra vores klippearbejde i Adobe Premiere Elements 11. Vi legede med lyd og bevægelse. Lydene hentede vi fra Freesound.

I dag har vi lavet et spil, med kodeknapper. Vi brugte tutorials fra youtube. Herunder ses det færdige resultat, udviklet i scratch:
https://scratch.mit.edu/projects/88374202/

Steen havde nogle robotter med, så vi kunne få en fornemmelse af hvad programmeringskunsten kan bruges til. Det blev også diskuteret om det kan bruges til andet en sjov og leg. Robotterne han havde med er mest for sjov, men f.eks en robot-støvsuger er også en robot, som er programmeret til at køre i bestemte baner, indtil den rammer et objekt, hvorefter den skifter retning.
En lille robot, som Steen havde med, kunne bruges til at forstå regnestykker mere visuelt. Robotten arbejder sammen med en iPad, som barnet derigennem kan styre. iPad'en kommer med et regnestykke eller en talkombination, som barnet skal taste ind og sende til robotten, så den kan bevæge sig efter beskeden. Så robotter kan både være et lærerigt stykke legetøj og også et fascinerende stykke elektronik, som man ikke kan bruge til voldsomt meget, andet end sjov.
Herunder ses Nao-robotten, som er blevet væltet og har en programmering, som gør at den ved at den skal rejse sig op igen:

I dag har vi lagt lyd på vores karakterbilleder. Det har vi gjort i Adobe Premiere Elements 11.

Vi har kreeret en tegneserie i Comiclife. Det var en sjov og kreativ opgave. Desværre kan vi ikke uploade en Pdf-fil, så her er der billeder af tegneserien:

I dag arbejder vi med historiefortælling. Vi digter et lille eventyr ud fra aktantmodellen:

Der var engang en stor trold som hed Morten. Morten ville rigtig gerne finde sig sit livskærlighed, men der var ikke nogle af de andre trolde der ville ægte ham. Morten drog ud på sit livs rejse – ud for at finde sin udkårende. På sin vej møder han en kæmpe frø ved navn Thomas lé frø. Lé frø havde bowlerhat på og butterfly. ’’ Hvad laver du her min ven’’ siger lé frø til Morten. ’’ Jeg skal ud og finde mit livs kærlighed…. Kan du hjælpe mig’’ ’’ Det kan du bande på, det er derfor jeg er til.’’
Sammen går de på den dystre stig, på vej hen mod ’’den Sorte skov’’
De går, og går og går – indtil de ser en lysning – i lysningen står der en kvindelig skikkelse som ligner en hest. Sammen går de hen til hesten og spørger ’’ Hej, er du mit livskærlighed’’  Hesten kigger med afsky på den store trold. ’’ Må jeg være fri! Jeg er et pragteksemplar af en hoppe, jeg skal dælme ikke være sammen med en trold og slet ikke gifte mig med en!’’ siger Hesten og kigger vredt på Morten og Lé frø.
’’ Nå for søren, så må vi hellere videre på vores færden’’ siger Lé frø.
Da de når længere ind i den sorte skov, hører de nogle lyde fra et buskads. Det er Hesten, der pludseligt kommer galoperende imod dem. ’’ Sig mig, hvad sker der?’’ siger Lé frø og quarker.
’’ Jeg vil ikke have Jer i min skov! Og ingen skal ægte en klam stor trold som dig.’’ Siger hesten og vrinsker højlydt.
’’ Det skal du da ikke bestemme!’’ siger Morten og nikker hesten en skalle. ’’ Så kan du lære det!’’ siger Lé frø. Hesten flygter og efterlader sig et par hestepære.
De flygter ud af skolen, og kommer til et lille hus, med en skorsten. Der kommer en dejlig dunst af nybagte boller bagt med rugmel.
uden foran det lille hus, sidder en pungrotte med lange øjenvipper og blinker til Morten.
’’ Hende der vil jeg have!’’ siger Morten og går hen til pungrotten.
’’ Hej! Hvad hedder du?’’ spørger Morten med begejstring i stemme.
’’ Hej med dig du! Mit navn er Patrick’’ siger pungrotten med en fordrukken stemme.
’’ Uha da da Morten – det er jo en mand!’’ siger lé frø og retter på hatten.
’’ Skidt pyt, han er sikkert dejlig’’
’’ vil du gifte dig med mig?’’ spørger Morten.
’’ Tjo…. Det kan vel ikke skade? – kender du Jack Daniels?’’
Og de levende lykkeligt til deres dages ende.


Pungrotte-------à Pungrotte  --------à Trolden

Lé frø ---------à Trold <----------------- Hest

Vi arbejder også videre med vores historie om Victor, ud fra 3 tilfældige billeder, for at udvikle på historien. Vi laver et Storyboard på småP.dk:

 

I dag udarbejder vi vores karakterboard på småP.dk i forbindelse med undervisningen. Vi laver en kort scene, med de 2 karakterer, i en form for konflikt.

 

Nedestående ses vores præsentation af de 2 karakterer:

 

Stina underviser Victors klasse i dansk. Alle børnene skal op til tavlen og skrive deres navn. Da det er Victors tur bliver han nervøs og har sit blik stift ned i jorden og med armene hængende ned af kroppen. ’’ Ja, du slipper altså ikke, afsted med dig knægt’’ siger Stina imens hendes ravsmykker laver et ryk, grundet den løftede pegefinger hun sender efter Victor. ’’ Jamen jeg har jo svært ved at læse og skrive. Det ved du da godt’’ siger Victor med en lille forsigtig stemme. ’’ Du ved da godt hvordan du staver til dit navn – eller er du måske dum?’’ siger Stina vredt.
Stinas spørgsmål får Victors temperament til at koge over. ’’ Jeg er ikke dum, jeg har bare svært ved at læse og skrive! Mange kloge mennesker kan heller ikke læse og skrive’’ siger Victor med en vrede i stemmen.
Stina ler af Victor og slår sig på låret. ’’Du bliver aldrig klog! Du er så doven! Det eneste du laver her i skolen er, at tegne! Det får man sig sgu ikke en uddannelse af kammerat, men hvad ved du om uddannelse, hva? Dine forældre arbejder jo ikke, de fiser den bare af der hjemme. Sig mig, hvorfor var det din far gik fra din mor? Ville farmand hellere drikke end at lege familiefar?’’ siger Stina i en overlegen tone.
’’Du skal ikke tale sådan om min far!’’ råber Victor og sparker ud efter Stina, der med nød og næppe undgår Victors spark. ’’ Hvad fanden laver du knægt? Åh du skal være glad for du ikke ramte mig!’’ ’’ Hvad vil du måske gøre?’’ siger Victor med røde og tårefyldt øjne. ’’ Ja, det finder du aldrig ud af, du er jo dum. Smut så ned på rektors kontor, så kan du tænke over din opførelse – hvis du da kan tænke.’’ Siger Stina og griner imens hun peger mod døren.

 

Herunder ses de 2 karakterer i aktion:

 

 

 



Fremlæggelse

I dag fremlagde vi vores medie projekt. Vi fik fortalt det vi havde planlagt og derudover reflekteret videre under fremlæggelsen. Vi fik en masse kommentarer, som kunne gøre projektet endnu bedre og nemmere. Vi havde i forvejen lidt svært ved sværhedsgraden og målgruppen og til det kom nogle ideer om at gøre det lettere for målgruppen med andre ord, eller mere samarbejde om ordene med målgruppen. Projektet kan videreudvikles til et andet projekt og evt. ude i næste praktik.
Alt i alt en god oplevelse, at præsentere projektet og få feedback.

Didaktisk relationsmodel

I dag har vi haft vejledning med Stine. Vi fremlagde hvad vi har lavet indtil nu, for at høre om vi var på rette vej. Resten af dagen har vi rettet vores opgave igennem og reflekteret over hele fores forløb i MKD. Vi har derudover lavet diasshow til fremlæggelsen.

Her er vores endelige opgave:

 

 

 

 

Didaktisk relations model

Indhold

Vi besøger en børnehave i Skovlunde, hvor vi laver et lille projekt på et par timer, med 5 børn. Vi har forberedt nogle ord, som de i fællesskab skal associere over og finde frem til hvad betyder for dem. De tager et billede af det. Eksempelvis ordet ”glæde”, som kunne være et sted på legepladsen, hvor de synes det er sjovt at lege og giver dem glæde. Det kan også være et billede af en af børnene, som ser glad ud.

Mål

Vores mål med projektet er at få styrket børnenes brug af mediet til at udtrykke og formidle sig selv igennem. Samt bruge det digitale medie som det fælles tredje. Så vi dermed får skabt et fællesskab.

Læringsforudsætninger

Vi har valgt at bruge 5 børnehavebørn til vores projekt. Børnene er udvalgt af pædagogen vi har lavet aftale med, så da vi ikke kender børnene i forvejen har vi en generel forventning om deres kunnen i forhold til vores projekt.

Rammefaktorer

Vi lånte et kamera fra skolens bibliotek. Projektet foregik i et lille rum omkring et bord. Vi havde en tidshorisont på 2 timer, men endte kun ud med at bruge 45 minutter, da børnene ikke kunne fastholdes i aktiviteten længere end det.

Læreprocessor

Vi planlagde at gå ud fra Klaus Thestrups ”Eksperimenterende fællesskab”, hvor vi startede ud som ”Mester”, fordi vi ved mere end børnene og fordi vi har et ansvar for at formidle vores viden videre til børnene. Undervejs i forløbet påtog vi os rollen som ”Guide”, da vi havde ansvaret for at rammesætte forløbet og sikre os at alle får mulighed for at deltage, uanset deres kompetencer.                      

                      

Vi har valgt også at fokusere på æstetiske læreprocesser grundet at børnene får en mulighed for at udtrykke sig selv via et produkt. Æstetik rummer fortolkning af os selv, hvor man kommunikerer fra til og om følelser. 

 

Evaluering/Vurdering

Vi har været ude i Menigheds Børnehaven i Skovlunde, hvor vi fik afprøvet vores projekt med 5 børn i alderen 4-5 år. Vores mål med projektet var bl.a. at få styrket deres brug af mediet som formidling. Underves i forløbet fandt vi frem til, at ordene vi har valgt, var for svære for nogle af børnene, og de derved ikke var i flow. Vores mål blev ikke indfriet, da tidshorisonten var for kort, så det var begrænset hvor meget deres brug af mediet, kunne nå at blive styrket.  Vores plan var at det skulle blive et fælles projekt for børnene og derved få skabt det fælles tredje, men da børnene ikke har udviklet deres sociale kompetencer endnu, var det næsten umuligt at få dem til at samarbejde om det fælles projekt. Vi havde en af de faste pædagoger med undervejs, hvilket gjorde at samtalen mellem børnene om de forskellige ord, kunne opretholdes.  Hun var god til at spørge ind til hvad ordet betød for dem, hvilket havde været svært for os da vi ikke rigtig kendte noget til de forskellige børn.

Vi valgte at gå ud fra Klaus Thestrups model: ”eksperimenterende fællesskaber”, da det gav mening for os, fordi vi startede ud med at formidle vores viden videre til børnene, hvorefter de skulle afprøve vores medieleg. Da det for nogle af børnene, var helt nyt at bruge et kamera, trådte vi ind i rollen som Guide. Ligeså når ordene skulle forklares. Vi guidede børnene, så alle blev set og hørt og alle børn fik mulighed for at deltage, uanset deres kompetencer.

I projektet havde vi indtænkt æstetiske læreprocesser, hvilket kom til udtryk ved at de fik ord, hvor de derefter kunne udtrykke sig via et medie, som i vores tilfælde var et kamera.

Vi har snakket i gruppen efterfølgende om projektet mht. hvad vi kunne have gjort anerledes og hvad der fungerede. Vi var ret enige om at, de ord vi havde valgt såsom ”ked af det” og ”elsker” var for sværere i forhold til målgruppen, da de ikke vidste hvordan de skulle formidle det.